TAL MED og mød dine Radikale byrådskandidater Grundlovsdag

Radikale Venstre og Kristendemokraterne tager på roadshow til kommunens tre største byer grundlovsdag den 5. juni.

Vi er klar til at lytte, lære og forstå, hvad der er vigtigt for dig som borger i kommunen.

Kom forbi og fortæl din kandidat om dine prioriteringer for Slagelse Kommune og giv input til det vi skal arbejde med i den næste byrådsperiode.

Vi vil i løbet af dagen besøge både Skælskør, Slagelse og Korsør for at vise, at vi er én kommune og hele kommunens parti.

Program for dagen:

Kl. 10 Skælskør Gl. Rådhus

  • Grundlovstaler v. Emil Lavsen spidskandidat for Kristendemokraterne og Troels Brandt byrådsmedlem, spidskandidat og regionsrådskandidat for Radikale Venstre, hvor følgende emner vil blive taget op:
  • Bekymret for Agersøsund?
  • Bekymret for den manglende kommunale støtte til Kirkens Korshær ?
  • Utålmodig og nysgerrig på udviklingsplanerne for det gamle Skælskør Rådhus ?
  • Bekymret for lokal demokratiet og borgerinddragelsen ?
  • Bekymret for den frie lokale presse ?
  • Optaget af hvordan vi undgår, at få 2 borgmestre igen til næste kommunalvalg ?
     
  • Derefter vil der være underholdning v. Skælskør Marinegarde
  • Her kan du bl.a. tale med Ruth Avlund Bek-Pedersen om frivillige fællesskaber, folkeoplysning og aktivt foreningsliv i hele kommunen.
  • Der er morgenkaffe og et rundstykke til de først fremmødte

Kl. 12 Nytorv i Slagelse

  • Snak med dine lokale Radikale kandidater og få en pose bi-venlige vilde blomsterfrø med hjem.
  • Her kan du bl.a. møde Poul Bek-Pedersen formand for Slagelsekredsen og aktiv i udviklingen af by og landdistrikter omkring Dalmose, Ulla Mogensen, som har stærkt fokus på miljø og bæredygtighed, og Poul Arne Bødker, der repræsenterer Region Sjælland i den Radikale Hovedbestyrelse.

Kl. 14 Korsør Gl. Rådhus

  • Mød bl.a. Annette Stærke, tidligere praktiserende læge i Korsør samt Marie Mejer, der til dagligt arbejder med jobformidling og socialt udsatte og Mark Rentzmann Kristensen, som har fokus på unge og trivsel i Sørby eSport - begge kendte ansigter fra Vemmelev. 
  • Fortæl dem, hvad vi som parti kan gøre for Korsør bl.a. i forhold til integration, vandmiljø og udviklingen af havneområdet.  

Vel mødt til en god snak

Radikale Venstre og Kristendemokraterne i Slagelse Kommune