Træk ikke tæppet væk under varmestuerne
Pointen om den barmhjertige samaritaner er vigtig i sagen om Kirkens korshærs varmestuer Korsør og Skælskør.
Vi har brug for det folkelige fællesskab på tværs af samfundslag og religioner i disse år.
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner er et glimrende eksempel, og rummer en central forståelse om det at nære omsorg for hinanden.
Denne etiske udfordring eksisterer i alle kulturelle lag, og der er netop brug for, at vi alle bidrager.
Også i det lys er lukningen af Kirkens Korshær varmestuerne i Korsør og Skælskør ikke en holdbar løsning i en tid, hvor den kommunale velfærd er under pres, og presset på de offentlige velfærdsydelser vil tage til i de kommende år.
Kommunernes interesseorganisation KL har længe råbt vagt i gevær.
Partnerskaber mellem private virksomheder og frivillige organisationer er en historisk konstruktion.
Dette har bl.a. ført til udviklingen af den velfærdsmodel, som Danmark i dag er så verdensberømt for - en velfærdsmodel, hvor virksomheder var til for at tjene penge.
Det offentlige sørgede for orden, retssikkerhed og velfærdsgoder, mens frivillige organisationer og andre aktører fra civilsamfundet skabte solidaritet og social sammenhængskraft.
En velfærdsmodel som gennem tiden har bidraget til, at Danmark år efter år har kunnet placere sig på toppen af de globale ranglister over national konkurrencekraft.
Men tiderne har ændret sig, og velfærdsmodellen står overfor krav om forandring og fornyelse.
Vi står overfor at skulle omstille samfundet til fremtidens store træk på den offentlige kasse, og vi lever heldigvis længere og bedre.
Men det kan udvikle sig til en kamp om opmærksomheden og velfærdsgoderne i et offentlige system i en post Coronatid, der får svært ved at levere velfærdsvarer, som vi kender den og er blevet forvent med.
Derfor er flertalsafgørelsen i byrådet forleden om at trække tilskuddet til Kirkens korshær et tilbageslag for sammenhængskraften i vores kommune. Sjældent har det offentlige leveret social innovation og udviklet vores civilsamfund.
Det handler om, at mennesket kommer før systemet, og ikke den anden vej rundt. Derimod er konstruktionen om et Kirkens Korshær set-up med ny chef og hertil mulighed for at trække på kommunale specialer langt at foretrække.
Hvis vi i kommunen skal have succes med fortsat at sikre velfærdsgoder til vores borgere, om den så er social eller økonomisk, så er kommunen nødt til at samarbejde på nye måder med alle sine NGO-organisationer, og ikke som det er sket nu at trække støtten.
Kristendemokraterne og de Radikale vil før og efter kommunalvalget arbejde for at vores kommunale velfærd udvikles gennem intensiverede partnerskaber.
Der er i virkeligheden brug for en kommunal social innovationsfond og ikke at trække tæppet væk under de partnerskaber, der allerede sameksisterer.
Mvh
Emil Lavsen Kristendemokraterne og Troels Brandt